Tilbud i sæson 2025/26:
Flere hold, én pris!
I denne sæson vil det, igen på forsøgsbasis, være muligt at deltage på flere hold og kun betale for ét.
Du kan altså gå på alle de hold, du har lyst til, uanset aktivitet, og kun betale for det dyreste hold.
Tilbuddet gælder på tværs af alle aktiviteter, gymnastik og teater. Det er ikke muligt at
kombinere evt. tilbud (Nytårstilbud, Forårstilbud og lign.) med øvrige hold.
Tilbuddet gælder ikke støttemedlemskab.
Fremgangsmåden
1) Du tilmelder og betaler for et af de hold, du vil deltage på, her på hjemmesiden under Tilmelding.
Er prisen ens, er det lige meget hvilket hold du tilmelder. Er prisen forskellig, tilmelder du på det
dyreste hold.
2) Herefter sender du en mail til kasserer@kundbygf.dk eller en direkte besked til Kundby GF på Facebook, hvori du oplyser,
hvilke hold du ellers ønsker at deltage på, samt dit navn og din fødselsdato.
3) Kundby GF’s kasserer sørger herefter for at du bliver tilmeldt de resterende hold.
Samlet oversigt
Nederst på siden finder du den samlede oversigt over de hold og aktiviteter, som du kan tilmelde dig i Kundby GF.
Klik på det eller de hold du ønsker at tilmelde dig.
Og HUSK, at det er barnets navn og fødselsdato der skal indtastes ved tilmelding til børnehold.
Fristen for tilmelding er 1. oktober 2025, så der er mulighed for 3-4 gratis prøvegange.
Vi forbeholder os ret til at stoppe hold med under 10 deltagere.
