Turbofluerne

Om holdet: Turbofluerne er et gymnastikhold for alle børn i alderen 3-6 år, hvor leg, bevægelse og fællesskab er i centrum. På holdet skaber vi et trygt og sjovt miljø, hvor børnene kan udforske kroppens mange muligheder gennem gymnastik, fantasi og masser af aktiv leg. Vi fylder træningen med gymnastiklege, spændende redskabsbaner, musik og dans, der giver smil på læben og sved på panden. Der er fart over feltet, når vi løber, hopper, klatrer, balancerer og tumler sammen.

Gennem leg og varierede øvelser styrker vi børnenes motorik, koordination, balance, kropskontrol og selvtillid. Vi arbejder med at udfordre hvert enkelt barn, så de får succesoplevelser og mod på at prøve nye ting. Der er plads til både dem, der elsker fart og spænding, og dem, der har brug for lidt ekstra tid og tryghed. Hos Turbofluerne handler gymnastik ikke kun om at lære nye færdigheder, det handler også om at have det sjovt, få nye venner og opleve glæden ved at være en del af et hold.

Vi lægger vægt på fællesskab, samarbejde og bevægelsesglæde, så alle børn går hjem med et smil og lyst til at komme igen.

Forældre er velkomne i hallen ved de første par træninger, derefter vil vi helst kun ha’ børnene i hallen.

Tidspunkt: Mandag kl. 16.15-17.15

Første træning: Mandag den 7. september 2026

Sted: Hallen på Kundby Friskole

Alder: 3 – 6 år

Instruktører: Andrea V, Sara og Annika

Kontingent: 500 kr. inkl. opvisningsdragt

Skriv til os

29436639